Tirsdag den 6. marts kl. 14.00
Corfitz Ulfeldt
De fleste kender nok til Chr. IV´s svigersøn, der var gift med Leonora Christine, og som oplevede både at blive anklaget for højforræderi i Sverige og dødsdømt in absentia i Danmark. Kaare Vissing fortæller denne dag meget mere om ham og hans brogede liv.
Tirsdag den 20. marts kl. 14.00
”Barn i Brønshøj under besættelsen”
Lilian Høybye-Olsen udgav for få år siden en meget rost bog med sine erindringer fra krigs-årene. Vi kan møde hende denne dag og høre hendes tankevækkende beretninger om sine oplevelser i vores bydel.
Tirsdag den 3. april kl. 14.00
”Himlen i mine fodsåler”
”Hverdagsbønnen er vendt tilbage; for vi må bede til himlen for at kunne gå på jorden.” Sådan skriver sognepræst Jørgen Demant om sit foredrag, der handler om, hvad bøn er. En bønneskriver siger, at bøn er som at få blæst trommehinden igennem af himlens ånd, så der dannes en flok engle omkring én. Jørgen Demant præsenterer nye bønner fra sin bog ”Himlen i mine fodsåler”.
Tirsdag den 17. april kl. 14.00
Den koptiske kirke
Hvem er de koptisk kristne, der udgør 12% eller 10 mio. i Ægypten – og i øvrigt har menigheder og kirker i mange lande verden over? Det giver Julia Thordahl, københavnsk provstinde med ægyptisk baggrund, os et indblik i denne eftermiddag.
Tirsdag den 1. maj kl. 14.00
Om ”Care”´s arbejde
Care er en dansk bistandsorganisation med organisatorisk samarbejde med USA og en lang række andre lande. Care´s motto er ”Hjælp til selvhjælp” og Sognepræst Flemming Pless beretter om organisationens arbejde for at skabe en ny begyndelse for udsatte grupper, ikke mindst kvinderne.
Tirsdag den 15. maj kl. 10.00 (NB!)
Skovtur ud i det blå !
Den årlige skovtur byder både på kultur og en god middag. Billetter á 120.- kr. kan købes fra og med mødet den 17. april.