Der er skrevet et væld af nyere salmer indenfor de sidste årtier, salmer der sætter nye ord på gamle sandheder. I løbet af foråret og efteråret inviterer Brønshøj Kirke til salmemarathon med nyudgivelsen ”100 salmer”. Et udvalg bestående af både teologer og organister har udvalgt de 100 salmer og samlet dem i et tillæg som kan være et supplement til Den Danske Salmebog

I Brønshøj Kirke har vi valgt at synge ca. 60 af salmerne på denne salmemarathon. Der synges hver gang ca. 10 salmer, og Brønshøj Kirkes Pigekor eller Brønshøj Kirkes Kor synger for.