06/01/2026 0 Kommentarer
Fælles forårstur til vikingeborgen Borgring og Køge Kirke
Fælles forårstur til vikingeborgen Borgring og Køge Kirke

Tirsdag d. 5. maj kl. 10.00 sætter vi ud på spændende forårstur med afgang fra Brønshøj Kirke.
Tag med i vikingernes fodspor, hvor vi skal besøge Vikingeborgen Borgring. Her fortæller udstillingerne historien om Harald Blåtand, hans imponerende ringborge og det store skifte fra nordisk mytologi til kristendommen.
Efter frokost – hjemmesmurte sandwich med øl eller vand – kører vi videre til Køge Kirke (Sct. Nicolai), hvor vi får et nærmere kig på den historiske bygning.
Dagen afsluttes med lidt tid på egen hånd i Køge. Her kan du f.eks. besøge Agnes og Rødes hus fra Matador eller nyde en kop kaffe på byens hyggelige torv.
Billetter koster 300 kroner og kan købes ved eftermiddags- og aftenmøderne samt på kirkekontoret fra den 10. marts til den 21. april 2026.
Kommentarer