Om Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirke er den ældste bygning i København. Den er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre fra Stevns som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil. Våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.
Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.
Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.
Da kirken er Københavns ældste, dækkede den også oprindelig et langt større sogn end i dag. Sognene i Husum, Husumvold og Tingbjerg er således alle udskilt fra det område, som Brønshøj kirke oprindelig dækkede.
En gruppe frivillige kirkevagter skiftes til at holde kirken åben, så den normalt kan besøges mandag til onsdag samt fredag kl. 11-13 (såfremt der ikke er kirkelige handlinger).
Døbefont
Døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken. Den er formentlig af samme alder som kirken selv. Den er hugget i ét stykke granit i den såkaldte Roskilde-stil. Den er 94 cm. i diameter og prydes foroven af to bånd med tovværksornamentik. Den dybe font afspejler den gamle dåbsskik, hvor dåbsbørnene blev sænket helt ned i vandet.
Efter svenskehærens brug af kirken fik den en nyt dåbsfad. Fadet er af messing, formentlig et sydtysk arbejde fra omkring 1550. I bunden viser fadet et næsten udvisket billede af Maria Bebudelse med jomfru Maria, ærkeenglen Gabriel og Guds Helligånd som en due, der lader sine stråler falde over Maria.
Dåbskanden er af messing fra 1932, skænket af gørtlermester C. F. D. Amelung fra Brønshøj.
Altertavle
Den store altertavle er en såkaldt katekismus-altertavle, som stammer fra 1587. Efter reformationen erstattede man ofte de mange billeder fra den katolske tid med det rene og pure Guds ord.
På Brønshøj Kirkes altertavle er det nadverens indstiftelsesord; i de øverste felter på latin og i de nederste på dansk.
Topstykket med Christian d. 5's monogram er ca. 100 år yngre og udført af Lorentz Jørgensen i 1679 i såkaldt bruskbarok.
Prædikestol
Prædikestolen er et fornemt og rigt detaljeret arbejde fra 1678 fra billedskærer Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk.
De fire store udskårne felter viser Adams skabelse, Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af Paradis.
På hjørnerne er der figurer, der symboliserer de fem sanser - synet med spejl, hørelsen med lut, smagen med bæger, lugtesansen med blomster og følelsansen med en papegøje, der bider i en finger.
Orgel
I forbindelse med en stor, indvendig istandsættelse i 1975 blev kirkens gamle, udtjente orgel erstattet af et ny med 20 stemmer, bygget af Th. Frobenius og Sønner i Kgs. Lyngby og tegnet af arkitekt Aage Herløv.
Ved samme istandsættelse fik kirken nyt klinkegulv og nye kirkebænke.
Kirkebænkene er tegnet af arkitekt P. E. Lønne. Bænkene er i massivt træ og har udtræk med hynder, så der kan skaffes ekstra plads.