Sorggruppe
I efteråret 2026 tilbyder præsterne ved Brønshøj Kirke et gruppeforløb til dig, der har mistet en pårørende, et barn, en partner, nær ven eller kollega.
Gruppen består af 8 – 10 voksne og og ledes af sognepræsterne Peter Nejsum og Sylvester Roepstorff.
Tid og sted
Gruppen mødes i Brønshøj Sognehus, Brønshøj Kirkevej 4 D.
Hvorfor sorggruppe?
Når man mister et menneske, man holder af, forandres livet. Sorgen kan føles tung at bære alene, og den kan være svær at sætte ord på. I sorggruppen mødes vi i et trygt fællesskab, hvor vi tager sorgen alvorlig og giver plads til det, der fylder.
Vi deler erfaringer med andre, der også har mistet, og vi øver os i at finde et sprog for det svære. Sorgen er forskellig fra menneske til menneske, og vi bevæger os i et tempo, hvor alle kan være med.
I gruppen kan du:
- møde andre i samme situation og opdage, at du ikke er alene
- få lov at sætte ord på dine egne erfaringer
- finde styrke i fællesskabet
- lære at leve med sorgen som en del af livet
- være, som du har det.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.