29/10/2025 0 Kommentarer
Jubilæums julekoncert - Brønshøj Kirkes Pigekor
Jubilæums julekoncert - Brønshøj Kirkes Pigekor

Den 9. januar 2001 mødte ni unge sangere op til den allerførste korprøve i Brønshøj Kirke med organist Bente Kiil Toftegaard. Derfra har korarbejdet bare udviklet sig.
Flere hundrede børn har mødt sange, salmer og skønne korsatser og været en del af et særligt fællesskab, som både har været ambitiøst og hyggeligt. Gennem årene har
Pigekoret medvirket ved et utal af gudstjenester og koncerter i Brønshøj Kirke, korlejre i Sognehuset, Lucia i Tivoli og været på skønne udlandsrejser.
Bente Kiil Toftegaard og de nuværende ca. 35 sangere i Pigekoret har inviteret alle tidligere sangere til at ’komme hjem’ og synge med ved netop denne koncert, og ikke mindre end 20 'gamle' korpiger har taget imod invitationen til at være med.
Efter koncerten er der reception i Sognehuset hvor alle er velkomne.
Kommentarer